Nordfyns kommune

Gyldensteen Slot

 

 Foto: Byportalen.dk

GYLDENSTEEN GODS

Gyldensteen, hvis hovedbygning er opført 1630, ligger på et voldsted omgivet af brede voldgrave. Gården hed tidligere Enggård og nævnes første gang i 1400; den franskfødte huguenot Jean Henri Huguetan ejede Enggård fra 1719, blev optaget i den danske grevestand under navnet Gyldensteen. Navnet Gyldensteen er fra 1720.

  

Grevskabet Gyldensteens hovedbygning er en elegant renæssance-bygning, der sætter sit præg på en hel egn. Helt tilbage i 1400-tallet kendes her en gård ved navn Enggård. I 1720 blev Grevskabet Gyldensteen oprettet ved kongeligt dekret og franskmanden Jean Henri Huegetan blev den første besidder af grevskabet.

 

Hovedbygningen har siden da været centrum for udviklingen af grevskabet. Da bygningen blev opført i 1636 lå den med havet på tre sider. I slutningen af 1800-tallet blev en stor del af disse arealer inddæmmet, så kystlinien rykkede en kilometer mod nord. Dermed var det meget karakteristiske landskab skabt, som Gyldensteen Golfs bane ligger tæt op til.  

 

Mellem 1800 og 1836 tilkøbtes hovedgårdene Jerstrup,Sandagergård og Harritslevgård. En efterkommer af Huguetan giftede sig i 1802 med A. P. Bernstorffs søn, og Godset har siden været i familiens eje.

 

Hovedbygningen er fredet. Den er 46,5 meter lang og 11 meter bred. Bygningerne er i 2 stokværk (etager), og der er hvælvet kælder under.  

 

Avlsbygningerne brændte i 1960. Kun porthusene står tilbage, og kan ses fra vejen.

 

Historien fortæller, at det spøger julenat på Gyldensteen. 

 

Private - ingen adgang til slot og park, men adgang til stierne i de omliggende skove. 

 

 

GYLDENSTEEN GOLF

En runde på golfbanen giver udsigt til Kattegat og Æbelø, det flade inddæmmede areal, gammel skov og lange kik mod syd ind over det svagtkuperede nordfynske landskab. Midt i dette landskab ligger de tilknyttede kvalitetsferieboliger, der er en vigtig del af hele ideen bag Gyldensteen Golf.

 

Fra den bynære bane og ferieboligerne er der for golfentusiasten rig lejlighed til at supplere oplevelserne på banen i Bogenses velbevarede købstadsmiljø. Kombinationen af lækre boliger, golf og de utroligt smukke, herskabelige omgivelser byder på alle muligheder for at finde både ro og masser af aktivitet.   

 

Gyldensteen Golf

Kristianslundsvej 15, 5400 Bogense www 

 

Gyldensteen

Burskovvej 2, 5400 Bogense www

 

 

Bogense er fyldt med idylliske gamle huse, købmandsgårde og gamle minder...

 

Læs mere her

 

Manneken statuen der står i Bogense er en flot kopi af Manneken i Bruxelles, som...

 

Læs mere her

 

 

Har du en god information eller et godt link til Byportalen.dk,

så send os en E-mail på support@byportalen.dk