Foto: Byportalen.dk
LANGESØ SLOT
Langesø gods ligger 15 km vest for Odense. Godset omfatter 900 hektar, hvoraf hovedparten er skovbevokset. Langesø's historie kan føres tilbage til 1600-tallet.
Langesø er et intensivt drevet skovbrug med store rekreative værdier. Derfor hører Langesøskovene til landets mest publikumsbesøgte skove. Skovene er karakteriseret ved et usædvanligt stort antal træarter, indført i dansk skovbrug i midten af 1800-tallet.
SKOVBRUG
Før 1750 var der næsten ingen nåletræer i de danske skove, men da Frederik V. indkaldte den tyske forstmand Johan Georg von Langen for at få sat system i de kongelige skove, blev rødgran og ædelgran plantet i de danske skove.
I 1824 drog den skotske botaniker David Douglas til den amerikanske stillehavskyst for at studere skovene der. Han hjemførte frø fra douglasgran, nobilis, sitkagran, som gav træer til botaniske haver og parker i hele Europa.
I 1868 begyndte skovrider Carl Bloch at plante disse træarter i Langesøskoven sammen med Nordmannsgran, som blev fundet i Georgien ved Sortehavet af den finske botaniker Alexander Nordmann.
Natten mellem 3. og 4.december 1999, rasede den værste orkan i mands minde. Desværre lå Langesø i vejen for orkanen, så skoven blev "lagt ned". Man skønner stormfaldet til at være godt 25.000 kubikmeter træ, hvoraf ca 5.000 kbm er løvtræ (især gammel bøg), resten nåletræ.
PUBLIKUM
Publikum i Langesøskovene Skovene omkring den langstrakte sø, der har givet godset navn, har i menneskealdre været et yndet udflugtsmål for især Odenses befolkning. Der er mange oplevelser at hente, hvad enten man spadserer, motionerer, rider, fisker eller blot sidder stille og lytter. Ved juletid kan man købe juletræ og grønt direkte fra skoven.
Jagtridning i Langesøskovene administreres af den fynske jagtrideklub, som vedligeholder forhindringsbanerne og arrangerer:
Lensbaronens jagt i begyndelsen af maj
Hubertusjagt sidst i oktober
Julejagt på første søndag i Advent.
I 1990 blev landbrugsarealet øst for Langesø indarbejdet i den fynske regionplan som rekreativt område med golfbane. www
Anno 1907
HISTORIE
Første kendte ejer af Langesø var Berneke Skinkel, der døde i 1481og efterlod ejendommen til sin datter, der giftede sig med Peder Hogenskild. Deres datter giftede sig med rigsråd Iven Gertsen Brydske.
Det første Langesø blev opført af rigskansler Antonius Bryske i 1554 samtidig med og i samme herreborg-stil som Egeskov, dog uden vandgrave. Til gengæld blev det bygget på søbredden, som p.g.a.kildevæld ikke var bæredygtig, så borgen blev ubeboelig i løbet af mindre end 150 år.
I 1622 overtog Frederik Markdanner ejendommen for i 1631 at sælge den til Joachim von Buchwald, hvis søn døde i dyb armod i 1684 og efterlod det forgældede Langesø til sin enke. Enkens søster Ide Rathlou og svoger Adolph Hans von Holsten fra Gelskov overtog nu Langesø som pant for sine lån. Fru Ide var en stridbar dame, som også efter sin død juleaften 1700 har sin gang på Langesø. Langesø har siden været i slægten Holstens eje.
I 1707 erhvervedes Findstrup gods, som sammen med Langesø i 1747 blev til stamhuset Holstenshuus og i 1778 ophøjet til baroni. I 1828 indlemmes Nakkebølle gods og senere erhvervedes Ulriksholm.
Den nuværende hovedbygning på Langesø blev opført 1775 af Adam Christopher Holsten efter tegninger af arkitekterne Tschierscke, Rosenberg og Næss.
I 1870 opførte Adam Christopher Holsten-Carisius Langesø skovkapel. Gennem giftemål erhvervedes senere Clausholm og navnene Berner og Schilden, så baroniets ejer fra 1880 fik tillagt friherretitlen og navnet Berner Schilden Holsten.
Senere er ejendommene fordelt mellem flere sønner eller frasolgt, så de ikke mere har tilknytning til Langesø, der bevarede status som baroni, indtil den sidste private ejer, Godske lensbaron Berner Schilden Holsten i 1977 oprettede Langesø-fondet og skænkede sin ejendom hertil.
Fondets formål er at bevare den fredede hovedbygning og skoven i bedst mulig stand.
Langesø Godskontor
Langesøvej 146 C - 5462 Morud www
