HOFMANSGAVE IDAG
Godset Hofmansgave er idag en stor moderne agroindustriel virksomhed, som blandt andet dyrker hvede, byg, majs, kirsebær samt juletræer og pyntegrønt. Videre produceres der mælk fra en højtydende malkebesætning. Staldene er højt automatiserede med blandt andet et antal malkerobotter og automatisk udluftning med rullegardiner. Endelig udlejes der et antal boliger og et større antal sommerhusgrunde ved Hasmark Strand.
Godset er beliggende i naturskønne omgivelser nær ved de lavvandede og naturmæssigt følsomme områder ved indsejlingen til Odense fjord. Driften af godset sker derfor under stor hensyntagen til den enestående og følsomme natur. Videre lægges der stor vægt på at bevare den kulturarv, som et gods idag repræsenterer.
HOFMANSGAVE
Gården var igennem generationer stamhus for slægten Hofman-Bang. H.C. Andersen besøgte den natur- og videnskabsinteresserede familie Hofman-Bang to gange. Her lærte han mikroskopet at kende og skrev på den baggrund eventyret "Vanddråben". I parken findes et lille museum for søstrene Hofman-Bang og Danmarks Kartoffel Museum Adgang til park og museer fra morgen til aften.
Hofmansgave ligger på en tidligere ø, til den ene side Odense Fjord, til den anden enge og lavtliggende marker. Skjult mellem høje træer åbenbarer den sig først, når man er lige ved indkørslen. Herude lå i middelalderen en borg, som efter øen den opførtes på kaldtes Knyle.
I 1588 byggedes en ny hovedbygning, som fik navn efter ejermanden, Frederik Quitzow: Quitzowsholm. I 1685 overgik ejendommen til en ny slægt, Rosenkrantz'erne. Ingen fynsk herregård har i tidens løb gennemgået så mange navneskift. Hver ny slægt der rykker ind, har ønsket at navngive gården efter sig selv. Rosenkrantz'erne kaldte nu gården for Roseneje.
Ud over indtægter fra landbruget ernærede Rosenkrantz'erne sig af udskibning af korn fra Hals, ligesom man solgte mursten til en bygmester i København.
I 1718 blev gården solgt til Joh. Fr. Bøttiger, som straks gav gården navnet Bøttigerholm.
I løbet af 1700-tallet skiftede gården stadig ejere, indtil den i 1780'erne blev overtaget af slægterne Hofman og Bang. På det tidspunkt var øen gjort landfast ved 2 dæmninger, en mod nord og en mod sydvest.
Niels Hofman opførte den nuværende hovedbygning som et trefløjet hus i rokokositl og i ét stokværk med høj kælder, stentrappe, kviste og tegltag. Hovedfløjen er grundmuret, sidefløjene er af bindingsværk.
I 1784 gjorde Niels Hofman gården til et stamhus for sin søster-dattersøn, Niels Bang, som gik ind på at ændre navn til Hofman (Bang). Niels Hofman (Bang) var kaptajn og desuden ivrig dyrker af naturhistorie og han skaffede sig en rig samling af planter og stenarter. I hans tid trivedes en rigt forgrenet virksomhed på gården: Kartoffelavl, rajgræs-blanding til kløver, hørdyrkning, væveri, ølbrygning af egen humle.
I 1845 oprettede sønnen N.E. Hofman-Bang et landbrugsinstitut, hvor unge landmænd kunne få teoretisk og praktisk undervisning i landbrug. Allerede på dette tidspunkt havde haven et stort ry.
I dag ejes Hofmansgave af en stiftelse.
Der er ikke adgang til hovedbygningen, men til den enestående park med mange sjældne træer og buske hele året fra solopgang til solnedgang samt i sommertiden til det lille museum med værker af gårdens sidste beboere, de tre søstre Hofman-Bang.
H.C. Andersen aflagde ofte Hofmansgave besøg, ligesom han besøgte mange andre fynske herregårde. Hos den naturinteresserede familie Hofman-Bang lærte han mikroskopet at kende, og skrev på baggrund af sine oplevelser eventyret "Vanddråben".
BESØG
Der er som udgangspunkt ikke offentlig adgang til bygningerne. Haven er der derimod offentlig adgang til fra solopgang til solnedgang. Desuden findes der i parken et lille Kartoffelmuseum, som der ligeledes er offentlig adgang til indenfor parkens åbningstid, men kun i perioden fra påske til 1. oktober. Entré er gratis.
Videre findes der et mindre museum dels med skitser og forstudier af malerinden Ellen Hofman-Bang dels med en række gipsskulpturer af billedhuggerinden Ausa Hofman-Bang. Skitsemuseet har offentlig adgang i perioden 15. maj til 1. oktober mellem 10 og 16, entré 2 kr pr. person.
Foreninger og lignende, som har en særlig interesse for eller tilknytning til Hofmansgave, kan efter nærmere aftale med godskontoret og mod betaling få en aftale om rundvisning i hovedbygningen.
Den smukke og ejendommelige halvø, Enebærodde, som med en lavtliggende tange adskiller Kattegat og den vestlige del af Odense Fjord er fredet, men gående og cyklende har adgang. Besøgende opfordres til at tage størst muligt hensyn til den særprægede, men skrøbelige natur på odden.
Stiftelsen Hofmansgave
Hofmansgavevej 27, 5450 Otterup
www
