
Foto: Byportalen.dk
Manneken Pis i Bogense
Statuen der står i Bogense er en flot kopi af Manneken i Bruxelles, som har en speciel historie.
Historien stammer fra det 19. århundrede hvor Bogense var det norligste overfartssted mellem Fyn og Jylland. En dag hvor færgen ankom til Bogense, og hvor alle passagerer var gået fra borde, fandt et besætnings-medlem et spædbarn.
Da man ikke kunne finde barnets forældre tog slagtermester Levinsohn barnet til sig. Her voksede barnet op og blev senere konsul Willum Fønss.
På sine ældre dage følte han stor taknemmelighed til sin fødeby. Derfor kunne hans datter Baronesse Rosenkrantz i 1934 afsløre den lille statue af Manneken Pis, hvis historie tilfældigvis havde stor lighed med konsulens og var en gave fra denne.
Der var megen debat om statuen hvor nogen mente 'det var for meget' og den skulle fjernes. Men i dag er den en populær attraktion for Bogense by og er kendt i både ind- og udland. Ved særlige lejligheder ses Manneken Pis særlig festklædt.


Foto: Byportalen.dk
Statuen Manneken Pis
Kopi af Jérome du Quesnoy's figur i Bruxelles, opstillet i Bogense i 1934, hvor den blev skænket byen.
Manneken Pis i Bruxelles
Den lille havfrue har rekord i hærværk hvis hun sammenlignes med andre berømte nationale symboler.
Statuen Manneken Pis fra 1619, som er Bruxelles turistmæssige vartegn på bare 60 cm. er flere gange blevet stjålet, men det er over 100 år siden. Hver gang blev den fundet i uskadt stand hvorfor Manneken Pis i Bruxelles idag er beskyttet af et hegn.
Læs om Manneken Pis i Bruxelles.